DUAL_LOOP_MITTENS – klassiske vanter i dobbeltrib med bredt ombuk i enkeltrib.
Vanterne strikkes nedefra og op. Først slås masker op med italiensk opslag, og derefter strikkes dobbeltstrik for at danne en flot kant. Herefter strikkes rundt – først i enkeltrib og derefter i dobbelt rib. Med udtagninger dannes en kile til tommelfingeren, maskerne til denne sættes derefter til hvile, mens selve vanten strikkes færdig. I toppen strikkes indtagninger, som former vantens top. Til sidst strikkes tommelfingeren, som også afsluttes med indtagninger i toppen.
Størrelser_
One size.
Materialer_
Forslag 1:
1 tråd Tweed – fra Isager 50 g / 208 m.
50 g.
Sammen med
2 tråde Silk Mohair 25 g / 212 m fra Isager eller Kid Seta 25 g / 210 m fra Gepard eller Soft Silk Mohair 25 g / 225 m fra Knitting for Olive
50 g (i alt).
Denne variant strikkes i 3 tråde.
Forslag 2:
1 tråd Jensen 50 g / 125 m fra Isager eller Heavy Merino 50 g / 125 m fra Knitting for Olive eller Eco Cashmere Vintage 50 g / 150 m fra Gepard.
100 g.
Sammen med
1 tråd Silk Mohair 25 g / 212 m fra Isager eller Kid Seta 25 g / 210 m fra Gepard eller Soft Silk Mohair 25 g / 225 m fra Knitting for Olive.
25 g.
Denne variant strikkes i 2 tråde.
De brune vanter er strikket i Tweed fv. Chocolate og Silk Mohair fv. 34 fra Isager.
De grå vanter er strikket i Jensen fv. 3s og Silk Mohair fv. 2 fra Isager.
De røde vanter er strikket i Eco Cashmere Vintage fv. 325 og Kid Seta fv. 409 fra Gepard.
Vejledende pinde_
3,5 mm strømpepinde eller rundpind 80 cm, hvis der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed_
24 m x 30 p rib (1 r, 1 vr) på pind nr. 3,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Denne DUAL_LOOP_MITTENS strikkeopskrift er på dansk.

















