ESSENTIAL_LOOP_SWEATER
Sweateren strikkes oppefra og ned.Først strikkes bagstykket frem og tilbage. Der strikkes udtagninger for at forme den øverste del af bagstykket, hvorefter der strikkes videre i glatstrik. Til sidst strikkes udtagninger til ærmegabene.Skuldrene strikkes derefter hver for sig. Først strikkes vendepinde, hvorefter der tages ud til halsudskæringen. Forstykkerne samles, og der strikkes videre frem og tilbage, inden der til sidst tages ud til ærmegabene.Herefter samles for- og bagstykket, og kroppen strikkes rundt i glatstrik.Til ærmerne samles masker op langs ærmegabene. Ærmekuplen formes med vendepinde, hvorefter ærmerne strikkes rundt.Krop og ærmer afsluttes med rib og italiensk aflukning. På udgaven med rund hals strikkes halskanten i rib, hvorefter den foldes ned og strikkes fast. På udgaven med rullekrave strikkes halsen i rib og afsluttes med italiensk aflukning.
Størrelser_
XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål_
Sweaterens overvidde_ 113 (120) 127 (134) 142 (151) cm.
Længde_ 59 (60) 61 (62) 63 (64) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Sweateren er designet med en bevægelsesvidde på ca. 30 cm.
Den beige sweater er vist i str. S med en bevægelsesvidde på 34 cm.
Den sorte sweater er vist i str. XS med en bevægelsesvidde på 27 cm.
Materialer_
Soft Fine 25 g / 150 m fra Isager eller Cashmere Kumula 25 g / 145 m fra Gepard
200 (225) 225 (250) 275 (275) g
Sammen med_
Silk Mohair 25 g / 212 m fra Isager eller Kid Seta 25 g / 210 m fra Gepard eller Soft Silk Mohair 25 g / 225 m fra Knitting for Olive eller Tilia 25 g / 210 m fra Filcolana
150 (175) 175 (175) 200 (200) g
Den beige sweater er strikket i Soft Fine fv. E6s og Silk Mohair fv. 2s
Den sorte sweater er strikket i Soft Fine fv. 30 og Silk Mohair fv. 30
Vejledende pinde_
3 mm rundpind (80 cm) evt. strømpepinde i samme str., medmindre der strikkes Magic Loop.
2,5 mm rundpind (40 og 80 cm) evt. strømpepinde i samme str., medmindre der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed_
23 m x 34 p på pind 3 mm i glatstrik = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Pindenes størrelse er vejledende. Brug den pind, der giver den angivne strikkefasthed.
Denne ESSENTIAL_LOOP_SWEATER strikkeopskrift er på dansk.























