FLOW_LOOP_TOP
Toppen strikkes ovenfra og ned. Først slås skuldermaskerne op med et åbent opslag. De forreste skuldre strikkes hver for sig frem og tilbage med vendepinde samt udtagninger til V-udskærningen og ærmegab. De to skuldre samles herefter til et samlet forstykke.
Derefter strikkes de bagerste skuldre hver for sig med vendepinde, udtagninger til V-udskærningen og ærmegab. Når begge skuldre er formet, samles de til bagstykket. Kanterne langs V-udskærningen og ærmegabene integreres løbende i arbejdet.
For- og bagstykke samles til kroppen, som strikkes rundt. Toppen afsluttes med en omgang smalle snoninger og lukkes af med italiensk aflukning.
Vertikale snoningslinjer løber gennem hele arbejdet og skaber et roligt, grafisk udtryk.
Størrelser_
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7
Mål_
Toppens overvidde_ 83 (88) 97 (102) 110 (115) 123 cm.
Længde_ 53 (54) 55 (56) 57 (58) 59 cm målt fra skulderen.
Toppen er designet med minimal positiv eller negativ bevægelsesvidde.
Vælg den størrelse, der ligger tættest på dit eget brystmål. Ligger du mellem to størrelser og ønsker et regulært fit, anbefales den mindre størrelse.
Den brune top i opskriften er strikket i størrelse 2, og er vist med en bevægelsesvidde på 2 cm.
Den gule top i opskriften er strikket i størrelse 3, og er vist i let oversize med en bevægelsesvidde på 9 cm.
Materialer_
1 tråd Cashmere Premium fra Lang Yarns 25 g / 115 m eller Cashmere Classic fra Cardiff Cashmere 25 g / 112 m eller Cashmere Klassik fra Gepard 25 g / 105 m.
125 (150) 150 (175) 200 (200) 225 g.
Toppen er vist i:
Den brune top er vist i Cashmere Premium fv. 167.
Den gule top er vist i Cashmere Classic fv. 721 Ito.
Vejledende pinde_
3,5 mm rundpind 60 eller 80 cm.
Strikkefasthed_
23 m x 36 p i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.
24 m x 36 p med snoninger på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Pindenes størrelse er vejledende. Brug den pind, der giver den angivne strikkefasthed.
Denne FLOW_LOOP_TOP strikkeopskrift er på dansk.



















