LACEY_LOOP_CARDIGAN strikkes oppefra og ned. Først slås masker op til bagstykket, hvorefter der strikkes frem og tilbage med vendepinde for at forme den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanterne, og skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig.
Skuldrene og bagstykket samles, hvorefter kroppen strikkes frem og tilbage og afsluttes af en ribkant med huldetaljer. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningerne, og ærmerne strikkes rundt.
Til sidst samles masker op til knapstolper og halskant, som strikkes i rib. Der strikkes striber af vrangmasker og hulmønster efter et simpelt diagram over hele cardiganen. I den første del af opskriften er diagrammet desuden beskrevet række for række.
Størrelser_
XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål_
Overvidde_ 110 (116) 120 (126) 132 (138) cm.
Længde_ 52 (52) 52 (57) 57 (57) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Cardiganen har en rørlig vidde på 25-30 cm og gradvist mindre rørlig vidde i de større størrelser.
Cardiganen er vist i str. S med en rørlig vidde på 30 cm.
Materialer_
1 tråd Luxury Silk fra Laines Du Nord 50 g / 135 m
400 (450) 450 (500) 500 (550) g.
Eller_
2 tråde Pure Silk fra Knitting for Olive 50 g / 250 m
350 (400) 400 (450) 500 (500) g.
6 knapper str. 18 mm.
Cardiganen i opskriften er strikket i Luxury Silk fv. 18.
Vejledende pinde_
I Luxury Silk:
4,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
I 2 tråde Pure Silk:
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
3,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed_
I Luxury Silk:
20 m x 32 p i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
I 2 tråde Pure Silk:
20 m x 32 p i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Denne LACEY_LOOP_CARDIGAN strikkeopskrift er på dansk.











