LINED_LOOP_TOP

50,00 kr.

LINED_LOOP_TOP er en stribet klassisk ribstrikket tank top. 

Toppen strikkes oppefra og ned i rib. Først strikkes skuldrene hver for sig med udtagninger til hals. De 2 skuldre samles til forstykke ved at slå masker op fortil. Herefter strikkes frem og tilbage samtidig med at der strikkes udtagninger til ærmegab. 

Bagtil strikkes de to skuldre hver for sig med udtagninger til nakken, derefter samles de til et bagstykke.

Bagstykket strikkes frem og tilbage, samtidig med at der strikkes udtagninger til ærmegab. Kroppen samles og strikkes rundt i rib og striber.

Halskantens masker samles op og strikkes i rib, ribkanten afsluttes med tubular i dobbeltstrik og italiensk aflukning. Til sidst samles maskerne op i ærmeåbningen og afsluttes med en i-cord kant.

Størrelser_

XS (S) M (L) XL (XXL).

Mål_ 

Overvidde_ 76 (80) 88 (95) 101 (105) cm.

Længde_ 54 (55) 55 (57) 57 (58) cm målt fra skulderen.

Toppen har en negativ rørlig vidde på ca. 5-12 cm og du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er 5-12 cm mindre end dit eget brystmål, alt efter hvor tætsiddende en top du ønsker.

Materialer_

Fv. A_ 1 tråd Wild & Soft (40% Wild tussah silk, 60 % Merino Wool fra Gepard 50 g / 240 m 

100 (100) 150 (150) 150 (200) g.

Fv. B_ 1 tråd Wild & Soft (40% Wild tussah silk, 60 % Merino Wool fra Gepard 50 g / 240 m 

50 (50) 50 (50) 100 (100) g.

Vejledende pinde_

3 mm rundpind (60 eller 80 cm) og 2,5 mm rundpind (40 cm).

Strikkefasthed_

26 m x 38 p rib (2 r, 1 vr) på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.

Denne opskrift er på dansk.

LINED_LOOP_TOP