ZOE_LOOP_SWEATER strikkes oppefra og ned. Først slås masker op til rygstykket, som derefter strikkes frem og tilbage med vendepinde for at forme den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanten, og skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. De to skuldre samles til forstykket ved at slå masker op fortil. For- og bagstykket samles, og kroppen strikkes rundt og afsluttes med ribkant og italiensk aflukning. Halsmaskerne samles op i halsåbningen, og halskanten strikkes rundt i rib. Den afsluttes med kontrastfarve og italiensk aflukning. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen, og ærmerne strikkes rundt, hvorefter de afsluttes med ribkanter og italiensk aflukning. Der strikkes bieser i kontrastfarve, integreret flere steder i arbejdet. Der strikkes mønster i ret- og vrangmasker efter diagram over hele sweateren.
Størrelser_
1 (2) 3 (4)
Mål_
Overvidde_ 115 (127) 140 (153) cm.
Længde_ 57 (57) 57 (59) cm målt fra under biesen på bagstykket.
Sweateren har en rørlig vidde på 35-45 cm og gradvist mindre rørlig vidde i de større størrelser.
Sweateren i lysegrå er vist i str. 1 med en rørlig vidde på 33 cm.
Sweatrene i Camel og i Navy er vist i str. 2 med en rørlig vidde på 41 cm.
Materialer_
Farve A_
1 tråd Tvinni – 50 g / 255 m eller 1 tråd Alpaca 2 – 50 g / 250 m fra Isager
200 (250) 250 (300) g.
Sammen med
1 tråd Soft Fine – 25 g / 150 m fra Isager
175 (200) 200 (225) g.
Farve B_
1 tråd Boucle – 50 g / 175 m fra Isager
25 (25) 25 (25) g.
Eller_
Farve A_
1 tråd Isager Tweed – 50 g / 200 m fra Isager
250 (300) 300 (350) g.
Sammen med
1 tråd Silk Mohair – 25 g / 212 m fra Isager
125 (150) 150 (175) g.
Farve B_
1 tråd Boucle – 50 g / 175 m fra Isager
25 (25) 25 (25) g.
Sweateren i Lysegrå er strikket i Tvinni fv. 2s, Soft Fine fv. 2s og Boucle fv. E0.
Sweateren i Camel er strikket i Tvinni fv. 7s, Soft Fine fv. E7s og Boucle fv. 30.
Sweateren i Navy er strikket i Tweed fv. Navy, Silk Mohair fv. 100 og Boucle fv. 30.
Vejledende pinde og tilbehør_
I Tvinni / Alpaca 2 sammen med Soft Fine:
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
3,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
I Tweed sammen med Silk Mohair:
4,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
Maskewire
Maskemarkører
Strikkefasthed_
I Tvinni / Alpaca 2 sammen med Soft Fine:
19 m x 30 p i mønsterstruktur på p 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
I Tweed sammen med Silk Mohair:
19 m x 30 p i mønsterstruktur på p 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Denne ZOE_LOOP_SWEATER strikkeopskrift er på dansk.





























